Jan 1, 2026

LIFE II / 2026 / Vi vender Tilbage / GALLERI KARINA FRID


 

Forventnings glæde siges at være en af de største.
Blander vi den med gensynsglæde så tror jeg vi har en rigtig god startcocktail, her på årets første dag.

Jeg glæder mig allerede meget til 2026 og "den svære toer´" - LIFE II

Succesen fra første LIFE udstilling i sommer, var af en sådan kaliber at en "tur mere" er en selvfølge.
Det var simpelthen så godt og sjovt at se jer alle og mærke den positiv og gode stemning.

LIFE II bliver ene nye billeder i samme format og opsætning. Alle billeder er stadigt unikke små værker, malet på pap med overskydende maling fra de store malerier.

Motiver og farver fastholdes med sit twist af firser og halvfemser nostalgi.

LIFE "Water Air Sunshine", er ikke bare den langtidsvirkende kreativ og kunstnerisk "lykkepille" - helt uden bivirkninger og aldersbegrænsning som blev serveret sidst.

Det er nu et vitamintilskud man helst ikke vil være foruden.

Godt nytår og på gensyn

/Cay

LIFE II / AUGUST 2026 / GALLERI KARINA FRID Charlottenlund.

 




 

 



Dec 18, 2025

Gullwing Mercedes Cay Broendum

Klassisk Blæk og pensel illustration. ( Mercedst 300SL Gullwing )

Det gode ved blæk og pensel er at der ikke et mulighed for at slette rette og lave "auto adjustments"

Enten er den der, eller er det en ommer - til den er der.

 

 

Flere tilgængelige kunstneriske illustrationer på hjemmesiden

/Cay




Dec 11, 2025

LIFE "Water Air Sunshine" malerier af Cay Brøndum

Fru Picasso´s grønne ur.
 

Invasion fra rummet - første kontakt.
 

Luk lige æsken.
 

og væk var gulleroden...
 

Ring lige!
 

Video video (den store VHS) 

Alle LIFE malerierne er unikke og originale.
De er underskrevet og individuelt nummereret.

Størrelse indrammet i transport/display-ramme er: H52,5 x W42,5cm
(Lige til at hænge op)

Skriv for Pris / eller besøg min hjemmeside (link i bio)

--

Malerierne LIFE - Water Air SUNSHINE er unikke små værker,
malet på pap med overskydende maling fra de store malerier.

Inspirationen er fundet i reklamer, tegneserier og hverdagsgenstande,
som er noget vi alle kan relatere til og er en del af.

"Life" malerierne er malet med twist af firser og halvfemser nostalgi.
Men peger også i retning af vigtigheden i at have det sjovt nu - idag, og bringe det gode med videre som modvægt til udfordringer og dårlige nyheder.

Farver påvirker også vores liv i en positiv retning. Det er vigtigere end mange tror.
Dertil læg at billedkunst fungere beroligende i modsætning til digital støj og skærme.

"LIFE" Water Air Sunshine, er en langtidsvirkende kreativ og kunstnerisk "lykkepille" - helt uden bivirkninger og aldersbegrænsning.

God fornøjelse
/Cay


 


Nov 21, 2025

Nye LIFE malerier / malet af Cay Brøndum

 


Kan man se spøgelser om dagen?

 


 Der er nøgler til alt.



Hvad ville Mumierne have gjort?

 

Det starter et sted. (Hot Wheels)


Høje forventninger (Garfield)
 
Bedst ned af bakke.


Alle LIFE malerierne er unikke og originale.
De er underskrevet og individuelt nummereret.

Størrelse indrammet i transport/display-ramme er: H52,5 x W42,5cm
(Lige til at hænge op)

Skriv for Pris / eller besøg min hjemmeside (link i bio)

--

Malerierne LIFE - Water Air SUNSHINE er unikke små værker,
malet på pap med overskydende maling fra de store malerier.

Inspirationen er fundet i reklamer, tegneserier og hverdagsgenstande,
som er noget vi alle kan relatere til og er en del af.

"Life" malerierne er malet med twist af firser og halvfemser nostalgi.
Men peger også i retning af vigtigheden i at have det sjovt nu - idag, og bringe det gode med videre som modvægt til udfordringer og dårlige nyheder.

Farver påvirker også vores liv i en positiv retning. Det er vigtigere end mange tror.
Dertil læg at billedkunst fungere beroligende i modsætning til digital støj og skærme.

"LIFE" Water Air Sunshine, er en langtidsvirkende kreativ og kunstnerisk "lykkepille" - helt uden bivirkninger og aldersbegrænsning.

God fornøjelse
/Cay

Nov 18, 2025

Danmarks Nationalbank Maleri / Cay Brøndum


 Nyt stort maleri udført for Nationalbanken er nu på gaden.


Hvad er det vi ser?:

Vi starter til venstre med paragraftegnet/skilletegnet.
Det markere en slutning, og en begyndelse på et nyt afsnit i bygningens og Nationalbankens historie.

Symbolet i det grønne hjerte er inspireret fra historie og græsk mytologi.
Hermes var gud for handel, købmænd og rejsende.
Hans stav med de to slanger og vinger, symboliser blande andet Forhandling, Diplomati, Balance og Rejse.
Slangerne repræsenterer også de modsatrettede kræfter, der skal forenes i en fredelig aftale.
Staven har jeg kombineret med vægten.
Vægt symbolet kender vi fra Lov, Lighed og Retfærdighed.

Alt sammen elementer jeg forbinder med Nationalbanken.

Symbolikken, blandes med hverdagens cyklende mennesker. Mens den gennemgående farve er håbets farve - grøn.
Dette henviser også til fremtiden, og grøn økonomi.





Maleri måler 2x7 meter og er et ud af ialt 16 originale værker som Nationalbanken har bestilt og opsat til københavnerne og de mange forbipasserende mens der er byggeplads og hegn omkring banken.

Opsætningen har også en historisk reference da Arne Jacobsen og Nationalbanken ligeledes opsatte kunstværker omkring banken da den blev opført tilbage i 1968-75.

 

 
 Det næste års tid vil i kunne se mit og de øvrige værkerne om I kommer forbi Nationalbank.

/Cay



 


Her ser vi lidt fra selve maler processen som forgik i Natonal bankens store gamle hal  som havde rummet den daværende seddel presse.